ios-telephone

Aalborghus Slot
åbner sig mod verden

En unik historisk destination
i international klasse i hjertet af Aalborg

Et projekt under udvikling

Aalborg Kommune, Aalborg Stadsarkiv og Nordjyllands Historiske Museum står bag udviklingsprojektet Aalborghus Slot. Vi samarbejder bl.a. også med Slots- og Kulturstyrelsen, som ejer slottet.

Projekt undersøger bl.a., om slottet egner sig som museum og arkiv med en levende og moderne formidling af vores fælles historie og kulturarv. Der skal fx udarbejdes analyser af bygningerne og fredningsforhold. Økonomien skal afklares og mulighederne for moderne udstillinger, publikums- og arbejdsfaciliteter skal undersøges.

På denne hjemmeside kan du kan følge med i, hvordan arbejdet skrider frem. Hjemmesiden omhandler projektets aktiviteter i 2017 og 2018, hvorefter der skal tages stilling til projektets videre fremtid.

Dele af slottet huser i dag af Statsforvaltningen og lokale iværksættere, og de er ikke part i projektudviklingen.

Et slot med en historie

Midt i Aalborg ligger Aalborghus Slot som en historisk perle, lidt gemt og glemt.

Aalborghus Slot, som vi kender det i dag, blev grundlagt af Christian den 3. i 1539 som et forsvarsværk. Men der er sket meget siden da. 500 år er gået og Aalborg har udviklet sig massivt rundt omkring slottet, og byen har åbnet sig op til alle sider.

Tiden er inde til, at Aalborghus Slot får mulighed for at gøre det samme – det er på tide, at slottet åbner sig mod verden og fortæller sin historie.

Drømmen er, at slottet skal danne grundlag for en unik destination, hvor Aalborg Stadsarkiv og Nordjyllands Historiske Museum sammen kan skabe en historisk totaloplevelse.

En film om Aalborghus Slot

Vi har lavet denne lille film om Aalborghus Slot, som bl.a. viser slottets skønhed og helt fantastiske placering i Aalborg.

Filmen indeholder også en kort præsentation af slottets potentialer ift. det historiske samarbejde mellem arkiv og museum, slottets historiske betydning og slottets betydning for udviklingen af havnefronten og Aalborg by.

 

Download materialer

Her kan du finde materialer, som uddyber forskellige sider af projektet.

Udviklingsplan for Aalborghus Slot ved BARK Rådgivning, juni 2017

 

 

Download

Vil du vide mere
– vi ringer gerne til dig

Hvis du vil vide mere om projektudviklingen af Aalborghus Slot, så skriv til os eller udfyld formularen og vi ringer dig op.