ios-telephone

Et slot til hverdagsbrug

I rigets tjeneste

Aalborghus er et slot til hverdagsbrug. Det er ikke et slot med tårne og tinder. Her er ikke blevet festet og duelleret. Her er blevet administreret!

Derfor er Aalborghus et funktionelt byggeri indrettet til formålet: At fungere som et økonomisk, militært og administrativt støttepunkt for kongemagten. Herfra kunne kongen kontrollere Nordjyllands uregerlige befolkning, rige ressourcer og vigtige infrastruktur.

Slottets funktion afspejler sig i bygninger – fx fæstnings- og voldanlægget – og med slottets konkrete placeringen ved Limfjorden, som i århundreder var Jyllands vigtigste vandbårne handelsvej, færdselsåre og hovedstrøg.

Det indre og det ydre

Aalborghus er Danmarks bedst bevarede og forsat fungerende kongelige lens- og administrationsslot.

500 års historie kan tydeligt aflæses i anlægget. Slottet er i sit ydre er et solidt forsvarsværk med metertykke mure, kasematter og volde. De eksisterende bygninger står intakte og udstråler robusthed og styrke.

Indvendigt har slottet gennemgået mange forandringer over årene og minder mest af alt om en moderne adminstrationsbygning med lange gange og kontorer.

Men der er også autentiske træk tilbage inde i bygningen. Bl.a. loftskamrene, som har været brugt til opbevaring af korn og andre naturalier fra fortids skatteopkrævning og stiftamtsmandsboligen med mødesal.

Der skal ske en gennemgribende ombygning af slottet for at det kan indrettes til og fungere som en moderne kulturdestination, museum og arkiv. Dette skal ske nænsomt under hensyntagen til, at både slottet og voldanlægget er fredet.

Slottets historie

Her kan du finde korte historiske fortællinger om Aalborghus Slot.

 

17 korte fortællinger Skipper Clement DR webdok

500 års historie skal fortælles

Aalborghus er som historisk bygning en unik pakke. De eksisterende bygninger står intakte, der er masser af arkivmaterialer og genstande, som knytter sig til slottet og fagligt og forskningsmæssigt kan der udfoldes en perlerække af spændende og levende historier.

Slottets historie og mange funktioner over tid har både internationale, nationale og lokale perspektiver. En historien, som strækker sig over mere end 500 år. Fra Reformationen over Grevens Fejde til vores moderne velfærdsstat og videnssamfund.

Slottet har et stort reservoir af mulige historiske fortællinger – om magt og oprør, center og periferi, skat og administration mv.

Skat, regnskab og administration kan måske lyde lidt tørt, og de levnes da heller ikke megen plads i Danmarkshistorien. Men faktum er, at skat og administration udgør hjørnesten i vores moderne samfund. Den samfundsstruktur, vi kender i dag, voksede frem i kølvandet på den protestantiske reformation, bruddet med middelalderen og fremvæksten af en stærk kongemagt. Det er Aalborghus et både historisk og aktuelt eksempel på.

Men slottet kan også danne ramme om andre historier. Aalborg Stadsarkiv er fx hjemsted for Det Danske Udvandrerarkiv samt en imponerende fotosamling (“Tönnies Samlingen), som interessante vinkler på vores nutidige historie, der kunne udfoldes på slottet.

 

Slottets funktioner og historie

Aalborghus Slot blev opført af Christian den 3. i perioden 1535-1550´erne som en militær fæstning  og som erstatning for middelalderborgen Aalborghus, der blev ødelagt ved Grevens Fejde.

I 1500-1600-tallet blev Aalborghus sammen med Riberhus, anset af kongen og adelen for at være Jyllands vigtigste militære støttepunkter. Som et kuriosum kan nævnes, at slottet er bygget til at forsvare kongens værdier fra både land- og vandsiden. Kongen skulle ikke kun forsvare sig mod fjenden udefra; de nørrejyske bønder var også en trussel, som kongen skulle skærme sig mod. Aalborghus udspillede sin rolle som fæstning fra 1720’erne.

Slotsbyggeriet markerede også indgangen til en ny epoke, og kan ses som et tidligt monument over Aalborgs stærke evne og vilje til nyorientering i krisetider – slottet formede nemlig Aalborg som en blomstende købmandsby i 1500- og 1600-tallet.

Etableringen af det nye slot centralt ved Limfjorden styrkede Aalborgs position som en vigtig søfarts- og handelsby med nem og hurtig adgang til de internationale handelsruter i Nord- og Østersøen. Nye handelsmønstre skabte nye muligheder, som byens og landsdelens købmænd og borgere forstod at udnytte.

Slottet har uafbrudt siden 1530’erne fungeret som et administrationsslot. Som nordjysk hovedsæde for hhv. lensvæsnet frem til 1660’erne, for stiftsamtmandens og statmagten forvaltning af Nordjylland frem til midten af 1800-tallet og som domicil for amtsrådet frem til 1970’erne. Fra kommunalreformen og til i dag er Aalborghus arbejdsplads for statforvaltningen.

Fredning

Aalborghus Slots ydre – facader, gårdspladsen og voldanlægget – fremstår med historisk autencitet samt arkitektonisk og kulturhistorisk værdi.

I det indre er slottet præget af renoveringer foretaget siden 1960´erne, som ikke tager hensyn til slottets oprindelige planlæsning, indretning, materialer, formgivning mv. Især nordfløjen er hårdhændet omdannet il møde- og kontorformål. Sydfløjens indre er helt genopbygget efter et bombardement under 2. verdenskrig, og fremstår helt som et nutidigt kontormiljø.

Aalborghus Slot er bygningsfredet og hele området omkring slottet er fortidsmindefredet. Det lægger nogle helt særlige bindinger på projektets udvikling. Bygningsfredningen gælder både slottets indre og ydre, og der skal søges om tilladelse hos Slots- og Kulturstyrelsen om alle ændringer.

For Aalborghus-projektet betyder det, at alle ønsker og forslag til ændringer slottets anlæg og indretning skal være:

 

 

  • historisk og fagligt begrundet,
    fx via bygningsarkæologiske undersøgelser eller historisk arkivmateriale
  • afgørende for brugen af bygningsanlægget,
    fx hensyn til handicaptilgængelighed eller sikring af udstillinger, materialer mv.

Slots- og Kulturstyrelsen har kortlagt Aalborghus Slots bærende fredningsværdier som bygning. Dette materiale danne grundlag for evt. senere stillingtagen til funktionsændringer, bygningsmæssige ændringer og lignende.

Udgangspunktet for projektudviklingen er, at voldanlæggets og bygningernes ydre karakter skal bibeholdes og restaureres nænsomt. Tilgangen til ombygninger foretaget i det 20. århundrede er, at bringe indretningen tilbage til et mere originalt udtryk og samtidig muliggøre, at slottet kan fungere som en moderne kulturdestination og arbejdsplads mv.