Efter Grevens Fejde
Under borgerkrigen Grevens Fejde blev Aalborg i 1534 indtaget af Skipper Clement. Senere samme år generobrede Johan Rantzaus kongelige tropper byen. Den gamle borg lå ved Østerå syd for den nuværende slotsplacering og blev hårdt medtaget i de urolige år.
Christian III valgte at opføre en ny befæstning tæt ved Limfjorden. Placeringen gav kongemagten kontrol over byen og forbindelsen til søvejen. Byggeriet begyndte i 1539 og strakte sig til midten af 1550’erne.
Den nye fæstning
Volde, voldgrav og kraftige ydermure skulle gøre den nye fæstning modstandsdygtig. De delvist bevarede volde og kasematter fra 1500-tallet fortæller stadig om dette forsvarsanlæg.
Slottet viste sig imidlertid uegnet som fæstning. Kun østfløjen af Christian III’s oprindelige slot er bevaret. Den nuværende nordfløj blev bygget under Christian IV i 1630’erne, mens den fritliggende bygning mod syd er fra 1808–1809.
Lensmænd, amtmænd og administration
I stedet for militært hovedsæde blev Aalborghus et regnskabsslot: centrum for kongens lensmand i Nordjylland. Her blev indtægter og afgifter administreret, og kongens myndighed fik et fast hjem i landsdelen.
Efter enevældens indførelse overtog amtmændene den administrative rolle. Slottets historie som forvaltningscentrum fortsætter i nyere tid med statslig administration. Bygningerne er ikke åbne for offentligheden, men gårdsplads, park og sæsonåbne underjordiske rum gør kulturarven tilgængelig. Find åbningstider og praktiske oplysninger om dit besøg på Aalborghus Slot.
De historiske bygninger kræver fortsat omhu. Læs om bevaring af Aalborghus Slots bindingsværk og voldanlæg.
Kilde: Slots- og KulturstyrelsenUnder voldene: kasematter og fangekælder
Fra slotsgårdens lys til rummene under voldene skifter oplevelsen karakter. Her bliver Aalborghus’ oprindelige rolle som befæstning tydelig. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver de bevarede kasematter som dele af anlægget fra 1500-tallet: spor af den fæstning, Christian III lod bygge, før slottet fik sin langvarige administrative funktion.
En kasemat er et beskyttet rum i et fæstningsanlæg. På Aalborghus ligger de underjordiske rum i det delvist bevarede voldanlæg. Fangekælderen og kasematterne er forskellige dele af besøget – ikke én samlet rundvisning gennem slottets indre. De giver et sjældent indblik i de rum, som ellers let overses, når man betragter bindingsværksfacaderne.
De underjordiske rum er også blevet undersøgt arkæologisk. Ved renovering og fugtsikring i 2009 fulgte Nordjyllands Historiske Museum arbejdet i den vestlige vold, registrerede murværket og undersøgte jord fra gulvfladen. Bevaring handler altså ikke kun om at reparere, men også om at forstå de historiske spor, før de ændres.
Planlæg denne del af turen i sæsonen maj–oktober, og kontrollér de aktuelle adgangsforhold. Se slottets åbningstider og besøgsinformation. Slotsbygningerne er ikke åbne for offentligheden.
Arkæologisk beretning om kasematterne ↗To ansigter: fæstningsmur og bindingsværk
Aalborghus er ikke et slot, der kan forstås fra én vinkel. Udefra møder man de kraftige mure, som hører til forsvarsanlægget. Ind mod gården træder bindingsværket frem. Slots- og Kulturstyrelsen kalder det typisk aalborgensisk bindingsværk: slottet deler et arkitektonisk sprog med byens historiske købmandsgårde, selv om det blev bygget til kongemagten.

Bindingsværk består af et bærende skelet af træ med udfyldninger mellem stolper, bjælker og skråstivere. I slotsgården er konstruktionen synlig, og facaderne kan læses som et mønster af fag. Det er en anden oplevelse end den lukkede mur mod omgivelserne: gårdsiden fortæller om daglig brug, mens ydersiden fastholder mindet om fæstningen.
Bygningerne stammer ikke alle fra samme tid. Østfløjen er den bevarede del af Christian III’s oprindelige slot. Nordfløjen mod havnen kom til under Christian IV i 1630’erne, og den fritliggende sydbygning blev opført i 1808–1809. En tur rundt i gården er derfor en vandring mellem forskellige kapitler – ikke gennem et uændret anlæg fra 1539.
Tag historien med ud i byen. Ved Jens Bangs Stenhus møder du købmandens repræsentative renæssancearkitektur, mens klosteret og Budolfi Kirke fortæller om middelalderens religiøse liv. Vores gåtur gennem Aalborgs historiske bykerne begynder netop på Aalborghus.
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen ↗